-
)
Energi og økonomi tromler indeklimaet – det må vi lave om på!
Indeklima · Et sundt indeklima på dagsordenen
Vi taler for lidt om trivsel og sundhed og for meget om økonomi og energioptimering, når vi bygger nyt eller energirenoverer eksisterende byggeri. Vi skal tænke mere holistisk, når vi laver regnestykket, mener Søren Norman Andersen, adm. direktør i Systemair, og professor Bjarne W. Olesen, Center for Indeklima og Energi på DTU.
Af Arne Vollertsen.
Tag et gennemsnitligt kontorlokale. Hvad koster det? Faktisk er lønudgiften til de ansatte, der arbejder på kontoret, 100 x større end udgiften til lokalets energiforbrug.
Sagt på en anden måde:
Hvis dårligt indeklima resulterer i blot 1 % flere sygedage eller 1 % lavere produktivitet hos de ansatte, så svarer det til hele energiforbruget.
)
Det regnestykke burde gøre os meget mere bevidste om betydningen af indeklima på vores arbejdspladser. Men sådan er det desværre ikke, selv om utallige undersøgelser ellers påviser, at dårligt indeklima har en direkte og målbar effekt på medarbejdernes produktivitet, trivsel og sygefravær.
På andre områder går vi utroligt meget op i sundhed, motion og god ernæring. Men når det gælder arealer, vi opholder os på indendørs f.eks. kontor eller hjem, så er det økonomi, tekniske parametre og energieffektivitet, der styrer.
Adm. direktør, Systemair
)
Tænk nyt
Vi skal tænke en bygnings økonomi på en ny måde. Lad være med at kigge isoleret på driftsudgifter og energieffektivitet. Tag de holistiske briller på og i stedet se på en bygnings samlede økonomi, inklusive menneskene i den.
Øget sygefravær og reduceret produktivitet på grund af dårligt indeklima er et aspekt, der også kan gøres op i penge. Alligevel bliver det ofte glemt, mener Søren Norman Andersen.
Bjarne W. Olesen, ekspert i indeklima og professor på DTU, er enig.
Betydningen af godt indeklima er grundigt undersøgt og dokumenteret. Derfor kan det undre mig, at vi ikke tager den viden med i regnestykket, når vi beregner økonomi i forbedring af indeklimaet. Det koster selvfølgelig nogle penge at installere ny ventilation. Men man glemmer at medtage det reducerede antal sygedage og øgning af de ansattes produktivitet.
Opnår man her en forbedring på bare 1 %, så er det lig med hele energibudgettet. Regnes det på den måde, vil investeringens tilbagebetalingstid være et år eller to.
Professor, Center for Indeklima og Energi, DTU
)
Bjarne W. Olesen henviser til et af sine forskningsprojekter, gennemført i et callcenter. Her målte man medarbejdernes produktivitet (antal samtaler pr. dag), først i deres hidtidige indeklima og efterfølgende ved en optimal ventilation.
Produktiviteten blev øget med 9 %.
)
Bølge af energirenoveringer
Ifølge Søren Norman Andersen risikerer vi, at den kommende bølge af energirenoveringer vil tromle hensynet til indeklimaet endnu mere. For at fremme den grønne agenda ønsker EU en gennemgribende energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i Europa.
Men igen har man fokus på energioptimering, mens sundhed og indeklima er presset langt ned på listen. EU-Kommissionen har indtil videre afvist at indarbejde konkrete krav til indeklima i det kommende, reviderede energiperformance direktiv.
Men netop konkrete, målbare krav er der brug for på området, mener Søren Norman Andersen.
Herhjemme har vi nogle vejledninger, der omhandler indeklima. Men erfaringen viser, at de ikke har samme effekt som et decideret lovkrav. Jeg tror, der er brug for mere klare og faste regler på området. Det siger jeg vel vidende, at konsekvensen vil være, at vi skal gøre ganske meget ved den eksisterende bygningsmasse. Men laver man det holistiske regnestykke, så er der faktisk god økonomi i det.
Adm. direktør, Systemair
)
Ingen modsætning
For øvrigt er der ifølge direktøren fra Systemair ingen modsætning mellem et godt indeklima og en god driftsøkonomi i en bygning. Gør man det rigtigt, kan man få begge dele. Det bekræfter Bjarne W. Olesen.
Tilbage i 70’erne havde vi den første store renoveringsbølge. For at reducere bygningernes varmetab gjorde man dem tættere. Men man glemte ventilationen. Det gav energirenovering et dårligt ry, fordi mange begyndte at lide under dårligt indeklima. Nu er vi heldigvis blevet klogere. Man kan sagtens lave højeffektiv energirenovering og samtidig forbedre indeklimaet, uden driftsomkostningerne stiger nævneværdigt.
Professor, Center for Indeklima og Energi, DTU
)
Målbare værdier efterlyses
Bjarne W. Olesen og Søren Norman Andersen er enige om, at der er brug for klarere og mere faste regler for kvaliteten af bygningers indeklima. Især efterlyser de, at der i bygningsreglementet fastsættes konkrete, målbare værdier for godt indeklima, baseret på anerkendte standarder. Samtidig bør der indskrives krav om løbende inspektion, vedligehold og eftervisning af, at indeklimaet lever op til standarderne hen over hele bygningens levetid.
Det er økonomien, der blokerer. De, der skriver bygningsreglementet, har fået at vide fra ministeriet, at nye krav og regler ikke må fordyre bygningsprocessen.
Men man bør gøre regnestykket op på en mere holistisk måde og medtage det reducerede sygefravær og den øgede produktivitet, man opnår med et optimalt indeklima. Ser man sådan på det, er der ikke tale om en fordyrelse. Tværtimod vil det være en god investering.
Professor, Center for Indeklima og Energi, DTU
)
Lejerne kræver god luft
Søren Norman Andersen glæder sig dog over, at man i byggebranchen i stigende grad møder krav til indeklima af kontorbyggeri, der prioriterer medarbejdernes indeklima. De stiller krav til udlejer og bygherre om god ventilation og luftkvalitet og støtter sig til en række danske og internationale certificeringsordninger på området.
Disse ordninger har i stigende grad også fokus på, at man ikke kan nøjes med at dokumentere det gode indeklima på papiret, inden bygningen tages i brug. Det skal måles løbende, også for at fastholde optimale arbejdsbetingelser for medarbejderne, selv om dele af byggeriet ændrer funktion undervejs.
Tænk på, at et voksent menneske hver dag i gennemsnit indtager 1 kg fast føde, 2 kg væske og 15 kg luft. Vi skal blive meget bedre til at italesætte sundhed og trivsel, når det handler om de bygninger, vi arbejder i. Det skal højere op på agendaen, ikke mindst i lyset af den bølge af energirenovering, som er på vej.
Adm. direktør, Systemair
Vi bakker naturligvis 100 % op om de europæiske klimamål, og vi er stolte af, at Danmark er et foregangsland på området. Men vi må ikke kaste indeklimaet under bussen i vores iver for at nå de grønne mål. Man kan sagtens energioptimere og samtidig forbedre indeklimaet, bare man gør det på en intelligent måde.
Adm. direktør, Systemair
Indlægget blev første gang bragt i medlemsmagasinet Teknik & Miljø nr. 1, 2022, og HVAC Magasinet nr. 4, 2022.