-
)
Vil du arbejde i et lokale med en sur rød smiley?
Indeklima · Et sundt indeklima på dagsordenen
Et godt indeklima har stor betydning for vores hverdag, både når det gælder vores sundhed, vores velvære og vores præstationer. Men hvorfor har det så ikke større bevågenhed i den politiske debat og blandt Hr. og Fru Danmark? Er det en mærkningsordning i stil med energimærket eller smiley-ordningen, der skal til for at bringe indeklimaet mere i fokus? Det spørger Systemairs produktchef Claus Pedersen om sammen med sektionsleder Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut.
Af Arne Vollertsen.
Claus Pedersen, produktchef i Systemair, forestiller sig, hvad der ville ske, hvis indeklimaet fik sin egen mærkningsordning i stil med andre mærkningsordninger inden for bl.a. restauranter, forbrugsvarer og elektronik.
Hvad nu hvis vi havde en smiley-ordning eller noget svarende til den energimærkning, vi har på elektronik og husholdningsapparater? Man ville nok ikke vælge at spise på en restaurant med en gul eller rød smiley, ligesom man nok heller ikke ville være glad for at sende sine børn i en folkeskole med en rød indeklima-smiley.
Eller ville man søge job i en virksomhed med en rød smiley på indeklimaet? Jeg synes, det er en spændende tanke. Måske er det det, der skal til for at højne opmærksomheden omkring indeklimaets betydning i vores hverdag.
Produktchef, Systemair
)
Vi ved det godt. Ja, faktisk har forskerne påvist det i årtier. Et godt indeklima har stor betydning for os, og det påvirker os på mange måder, fortæller Claus Pedersen
Tag for eksempel luftfugtighed. Undersøgelser viser, at optimalområdet for luftfugtighed ligger mellem 40 og 60 %. Det er her, man føler sig bedst tilpas. En korrekt luftfugtighed opleves som meget mere behagelig, end når den ligger uden for optimalområdet.
Produktchef, Systemair
Tør luft udtørrer f.eks. øjnene og giver irritationer og træthedsfølelse. Men derudover har luftfugtigheden også betydning i forhold til smittespredning.
Hvis luftfugtigheden ligger uden for optimalområdet giver det bedre vilkår for bakterier, vira, luftvejssygdomme og allergier. Er luften f.eks. for tør, udtørrer vores slimhinder og deres beskyttende og selvrensende funktion forringes. Så får smitsomme sygdomme som covid-19 lettere spil.
Produktchef, Systemair
)
Temperaturen har en tilsvarende virkning på os. Hvis den ikke ligger, hvor den skal, så påvirkes vores fysik negativt. Det samme gælder luftkvaliteten.
Det optimale temperaturområde ligger mellem 20 og 22 grader. Forskere har påvist, at folks produktivitet falder, hvis temperaturen ligger uden for dette område, uanset om den ligger over eller under.
Luftkvaliteten hænger sammen med den luftmængde, der udskiftes i et lokale eller i en bygning. Kommer der for lidt frisk luft ind, stiger CO2-niveauet, og man begynder at føle sig tung, træt og uoplagt.
Produktchef, Systemair
Ifølge Claus Pedersen skal der være styr på de tre vigtigste faktorer for indeklimaet:
Fugtighed, temperatur og luftkvalitet
Alle tre har en påvirkning på folks velvære, sygefravær, præstationer og meget andet. Det er forskere, eksperter og branchefolk enige om. Men alligevel er der ikke meget fokus på det gode indeklima i den brede offentlighed. Det undrer Claus Pedersen.
Man snakker enormt meget om sundhed, motion og ernæring. Indeklimaet får til gengæld ikke særlig opmærksomhed, selv om det har stor betydning for folks trivsel.
Produktchef, Systemair
)
Et skarpere regelsæt
Ifølge Claus Pedersen er de nuværende anbefalinger i byggevejledninger ikke tilstrækkelige. Bygningsreglementet sætter nogle grænseværdier for bl.a. temperatur og CO2, støttet af en række vejledninger på området.
Men der er behov for, at reglerne også definerer et optimalområde, eventuelt understøttet af en mærkningsordning.
Fra politisk hold har man bestemt, at ændringer i bygningsreglementet ikke må fordyre byggeriet. Det bør vi gøre op med. Ventilation fylder en beskeden del af en totalentreprise, og det kræver kun en mindre investering at sikre et optimalt indeklima.
Jeg har svært ved at forstå, at et forbedret indeklima ikke må koste lidt ekstra. Især når vi ved, at vi tjener udgiften hjem på et lavere sygefravær, en højere produktivitet og bedre trivsel hos medarbejderne.
Produktchef, Systemair
)
Mange faktorer
Christian Grønborg Nicolaisen, sektionsleder på Teknologisk Instituts Energitestcenter, er enig. En af årsagerne til, at indeklimaet har så lidt offentlig bevågenhed er, at man kun er opmærksom på det, når det er dårligt, mener han.
Et godt indeklima er et indeklima, man ikke lægger mærke til.
Samtidig er indeklima en kombination af mange forskellige faktorer, som kan være svært at overskue. Men ifølge Christian Grønborg Nicolaisen er indeklima gradvist ved at rykke mere i fokus.
En af årsagerne er muligvis covid-19, der har gjort os mere bevidste om luftbåren smitte. En anden kan være den stigende opmærksomhed på bæredygtighed i byggeriet, både inden for nybyg og energirenoveringer.
Sektionsleder, Energitestcenter, Teknologisk Institut
)
Christian Grønborg Nicolaisen fortæller, at det nye bygningsreglement, der kommer i 2023, vil indeholde krav om LCA’er (Life Cycle Analysis). Et krav, der sikkert vil styrke fokus på indeklimaet, da det indgår som en væsentlig del af en bæredygtighedsanalyse.
Men de indeholder ikke et indeklima-mærke i stil med f.eks. energimærket på hårde hvidevarer. Det mener Christian Grønborg Nicolaisen imidlertid kunne være en god idé, ikke mindst for at hjælpe beslutningstageren med at tage det rigtige valg. Han mener, at energimærkningen på f.eks. køleskabe har rykket branchen enormt. Den samme effekt kan man opnå med en mærkning af indeklimaet, mener han.
Et separat mærke for indeklimakvalitet kan give et ekstra skub i den rigtige retning ifølge Christian Grønborg Nicolaisen - især hvis man vælger at måle på det niveau, der giver mest mening for forbrugeren.
)
Løbende målinger for at sikre indeklimakvaliteten
Man bør dog ikke nøjes med at måle indeklimaet, når et anlæg bliver sat i drift, men regelmæssigt hen over dets levetid. Ifølge Claus Pedersen er det ikke svært at måle indeklimaet løbende i f.eks. en kontorbygning. Man måler CO2, temperatur og luftfugtighed med simple instrumenter, og tidsforbruget til målingerne er beskedent. Det er altså ikke praktiske problemer, der står i vejen for et bedre indeklima.
Helt overordnet må man sige, at indeklimaet italesættes i stigende grad. Vi er godt på vej til at få øjnene op for indeklimaets betydning. Men vi er ikke i mål endnu.
Produktchef, Systemair
Indlægget blev første gang bragt i medlemsmagasinet Teknik & Miljø nr. 3, 2022, og HVAC Magasinet nr. 6, 2022.