-
)
Bæredygtighed inden for ventilationsbranchen
Bjarne W. Olesen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Mats Sándor, Senior Technical Director i Systemair diskuterer søjlerne for bæredygtighed i sammenhæng med ventilationsindustrien.
Bæredygtighed
Bjarne W. Olesen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af International Center for Indoor Environment and Energy (ICIEE), og Mats Sándor, Senior Technical Director i Systemair og formand for Air Movement and Control Association (AMCA), diskuterer søjlerne for bæredygtighed i sammenhæng med ventilationsindustrien og behovet for at balancere energieffektivitet med god indendørs luftkvalitet, givet sidstnævntes indvirkning på menneskers sundhed...
)
Bæredygtighed er blevet stadig vigtigere i værdiansættelsen af en organisation. Mats Sándor, Senior Technical Director for Systemair og præsident for AMCA, siger, at dette er observerbart i både myndigheders og forbrugeres proaktive tiltag for at skabe krav til virksomheder om at opfylde, overholde og rapportere om bæredygtighedsinitiativer. Sándor udtaler "Globale bekymringer relateret til klimaændringer har understreget behovet for ansvarlighed blandt alle interessenter. Ventilationsindustrien skal være opmærksom på sin rolle."
)
Med FN's 2030 Sustainable Development Goals som eksempel fremhæver Sándor, hvordan ventilationsindustrien kan bidrage til mange vitale internationale mål – især til 7.3 "Energieffektivitet" og 11.6 "Luftkvalitet". Disse mål stemmer overens med de fire hovedmål for ventilation, som er at skabe et indeklima, der vil sikre "Sikkerhed, Sundhed, Produktivitet og Komfort".
"Vi er en vigtig del af den bølge af bæredygtighed, der skyller over verden lige nu," siger Sándor. "Ventilationsprodukter kan hjælpe eller hindre indsatser for at afbøde klimaændringer. Den største grund til, at vi ventilerer, er for at gøre livet bedre for mennesker.”
Et godt indeklima og behovet for større forståelse for ventilation
Ventilation er afgørende for mange mennesker. Undersøgelser har vist, at nedsat ventilation nedsætter produktiviteten hos mennesker og kan øge risikoen for allergi og astma, som er blevet mere almindeligt i de sidste par årtier.
Professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af Internationalt Center for Indemiljø og Energi (ICIEE)
)
Vi bruger næsten halvdelen af vores tid i hjemmet. Selvom vi måske har mere indflydelse på indeklimaet i vores huse, prioriterer de fleste stadig ofte termisk komfort frem for luftkvalitet. Især i soveværelser, hvor folk tilbringer omkring 8 timer hver dag, er ventilationen ikke tilstrækkelig og påvirker derfor både søvnkvaliteten og næste dags aktivitet.
Professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af Internationalt Center for Indemiljø og Energi (ICIEE)
Selvom dokumenterede undersøgelser har kvantificeret ventilationenss betydning, siger Olesen, at der stadig er behov for at øge bevidstheden om, at et godt indeklima ikke er ensbetydende med termisk komfort, som ofte får en højere prioritet. Dette giver især anledning til bekymring i private boligere.
Olesen fortæller, at indeklimaet ofte lider, når indsatsen kun fokuserer på termisk komfort og mindre på ventilation. Udløseren til at åbne vinduer i boliger og skoler er i de fleste tilfælde forårsaget af, at folk har det for varmt, og ikke fordi de føler, at indeklimaet er dårligt. På verdensplan er der et stigende behov for køling, især om sommeren, hvilket yderligere forværrer misforståelserne i forhold til, hvad det vil sige at opnå et godt indeklima. "Folk glemmer ofte alt om ventilation," siger han. ”Mange tror, at med et anlæg der kan indstilles til 'kølig luft' er ventilation, men det er ikke udeluft - det er bare recirkulation." Moderne bygningsdesign, der giver mulighed for større indtrængning af solen og de strenge krav, der fører til velisolerede huse i de nordiske lande, driver yderligere fokus på termisk komfort frem for ventilation.
Olesen understreger, at temperatur- og friskluftventilation er lige så afgørende og kan have en enorm betydning for at sikre effektiviteten af elevernes læring i skolerne. "Vi kan se op til 15 % reduktion i læringseffektiviteten, hvis du ikke har et ordentligt termisk miljø og en væsentlig kvalitet i dit indeklima," siger han. Samme tendens kan ses på kontorer, hvor Olesen peger på en 5-10 % indvirkning på produktivitet og sygefravær, hvis indeklimaet ikke korrigeres.
De sædvanlige syndere
Olesen siger, at de sædvanlige syndere bag dårligt indeklima typisk varierer mellem to elementer.
Den første er relateret til geografisk placering. På mange områder, siger han, siver en høj grad af udendørs forurening ind i indeklimaet, og det ville ikke hjælpe, at lufte ud ved at åbne vinduerne. "I sådanne tilfælde er indsatsen for at rense udeluften betydelig gennem brug af filtre, for eksempel." Olesen tilføjer, at det understreger vigtigheden af, at reducere udslippet fra biler og udledningen af fossile brændstoffer og generelt øge luftkvalitet udendørs , som også mange lande sætter øget opmærksomhed på.
De andre almindelige syndere bag dårligt indeklima kommer indefra. Olesen siger: "Nogle af de kilder, der giver problemer, er emissioner fra byggematerialer, VOC'er og partikler. Partikelkoncentrationen er ofte højere indendørs, hvilket er et kritisk problem, som kun ventilation eller luftrensning kan løse." Olesen fortæller, at i Danmark er stearinlys betragtet som en af de væsentligste kilder til indendørs luftforurening.
Manglen på bevidsthed om de menneskelige omkostninger og negative sundhedsvirkninger af et dårligt indeklima er skjult, fordi det kun kan mærkes på den lange bane, siger Olesen. Han tilføjer, at det gør det svært for folk at fornemme, at indeklimaet ikke er så godt, som det burde være. "Når temperaturen stiger, og det bliver for varmt, føler man, at dette er det største problem," siger han.
Fremtiden ser lys ud
Olesen fortsætter; den utilstrækkelige opmærksomhed på et godt indeklima skyldes også meget fokus på energireduktion i bygninger, hvilket også har en klar indeflydelse på omkostningerne. Han er dog fortsat optimistisk om, at der vil ske et positivt skifte i tankegangen. "Jeg oplever allerede mere fokus på indemiljøet," siger Olesen. "Vi har allerede internationale standarder, der giver anbefalinger. Vi har brug for byggeregler i forskellige lande for at henvise til disse standarder for at sikre minimumskrav. Indsatserne er stigende, men der er fortsat meget at gøre."
Olesen siger, at indeklima-foranstaltninger bør afspejles parallelt med energicertificeringen af bygninger. ”Energicertifikater viser forudsagt eller målt energiforbrug og er ofte et krav for at få en byggetilladelse. Vi har også brug for et indemiljøcertifikat for at vise dets betydning. Certificeringsprogrammer der ser på indeklimaet er også tilgængelige. Både BREEAM og LEED er eksempler på, at integrere krav til indeklimaet, og det tror jeg vil stige endnu mere,” siger han.
Undersøgelser af indeklimaets indflydelse på folks produktivitet taler også for bedre ventilation frem for energieffektivitet, siger Olesen. "Når du tænker på en typisk kontorbygning og hvor meget du bruger på løn til folk, der arbejder der - er energiomkostningerne til opvarmning, køling og ventilation kun 1% af den udregning," siger han. "Hvis du vil spare energi, kan det føre til et betydeligt tab i produktiviteten."
Ren luft for en bedre fremtid
På grund af disse problemer opfordrer Sándor ventilationsindustrien til at opdrage markedet til at bevæge sig ud af den tankegang, at der er en modsætning mellem energieffektivitet og luftkvalitet:
Man kunne tro, at energieffektivitet og et balanceret indeklima er i konflikt med hinanden, men det er ikke tilfældet.
Senior Technical Director i Systemair og President of Air Movement and Control Association (AMCA)
Sándor siger, at regid tænkning driver denne misforståelse om, at den mest energieffektive løsning ikke er at ventilere. "I sådan et tilfælde er resultatet, at indeklimaet bliver en katastrofe," siger han. "På den anden side kan overdreven ventilation bidrage til et godt indeklima, men spilde energi." Sándor peger på, at et moderne ventilationsanlæg tilpasset formålet, med energirigtige komponenter og behovstilpasset styring, kan være energieffektive og skabe et fremragende indeklima.
)
Det er her ventilationsindustrien skal opruste, siger Sándor. "I sidste ende kan vores produkter kun være nyttige, hvis de er designet, installeret og brugt korrekt," siger han. ”En forudsætning for, at det kan ske, er, at tekniske data for produkterne er korrekte. Det er her, tredjepartscertificering, såsom AMCA, spiller en vigtig rolle med deres certificerings- og akkrediteringsprogram og lignende initiativer."
Sándor siger, at dette også er en påmindelse for ventilationsproducenterne om, at være stolte af den afgørende rolle de spiller for at forbedre samfundets velvære. Han siger, at interessenter skal fortsætte med at presse på, for at opfylde deres kollektive mission, om at tilbyde et bedre indeklima der øger produktivitet og således bidrager til en bedre sundhed og komfort.