-
)
Indeklima: Ventilerer vi korrekt i vores bygninger?
Indeklima · Et sundt indeklima på dagsordenen
Et dårligt indeklima kan forårsage alt fra hovedpine og allergi til mere alvorlige sygdomme. Alligevel handler den offentlige debat om indeklima altovervejende om trivsel og produktivitet. Der dimensioneres hovedsageligt efter luftskifte, CO2 og temperatur. Er det godt nok, eller glemmer vi det sundhedsmæssige perspektiv i vores indeklima?
I dette indlæg gennemgår vi indeklimaets betydning for helbredet. Vi taler også med Bo Sterner, salgsdirektør i Systemair, som deler sine tanker omkring vigtigheden af at skabe et godt indeklima i vores boliger.
Af Arne Vollertsen.
Indeklimaet påvirker vores sundhed. Det viser forskningen. F.eks. vurderer man, at indendørs luftforurening, inklusive forurenet udeluft anvendt til at ventilere bygninger, resulterer i et tab på 2 mio. sunde leveår i EU alene ifølge en undersøgelse fra WHO.
Indendørs luftforurening resulterer i et tab på 2 mio. sunde leveår i EU.
Det er store tal, der siger noget om, hvor vigtig denne problematik er. Men alligevel fokuserer man i byggeriet typisk mere på trivsel og produktivitet end på det sundhedsmæssige.
“Komfortparametre er selvfølgelig vigtige,” siger Bo Sterner, og fortsætter:
“Man skal kunne holde ud at være i en bygning og ikke blive træt og tung i hovedet, når eksempelvis CO2-niveauet bliver for højt.”
Men når man taler om sundhedsrisici, findes der umiddelbart ingen regler for, hvordan bygninger skal ventileres for at reducere de risici, som personer udsættes for ved indendørs luftforurening.
)
Bygningsreglementet prioriterer trivsel frem for sundhed
Det bygningsreglement, der anvendes til dimensionering af ikke-industrielle bygninger, henviser til normer og standarder, der primært tager hensyn til trivsel og andre komfortkrav. Et bedre indeklima står altså ikke øverst på agendaen, når det kommer til vores boliger.
Der sættes direkte eller indirekte grænseværdier som f.eks. mindste luftskifte, max CO2, trækgener og højeste temperatur, og der findes grænseværdier for CO2 (1000 ppm) til undervisningssteder og børnehaver. Arbejdstilsynet har bl.a. sat samme grænseværdi for CO2-indhold i luften.
De 1000 ppm er dog ikke en aktionsværdi, der udløser bøder ved overskridelse.
Det er nærmere en vejledningsværdi, der, hvis den overskrides markant og ofte, kan udløse et påbud om at gøre en ekstra indsats. Den indsats består ofte i at vurdere, om ventilationsforholdene er tilstrækkelige.
Salgsdirektør, Systemair
)
Indeklimaets betydning for helbredet
I Danmark tilbringer vi i gennemsnit 80-90 % af vores tid indendørs – heraf typisk 13-16 timer i døgnet i vores bolig. Derfor er det utrolig vigtigt, at indeklimaet i vores bygninger er godt. Et dårligt indeklima kan nemlig påvirke helbredet på mange måder, som spænder alt fra mindre gener og ubehag til mere alvorlige sygdomme.
Dårligt indeklima kan blandt andet forårsage:
Hovedpine og træthed
Irritation i øjne, næse og hals
Rødme, udslæt og kløe i huden
Svimmelhed og kvalme
Derudover mener forskere også, at forhold i indeklimaet har betydning for antallet af astmatikere og allergikere i Danmark. Op mod hver fjerde dansker lider af astma eller allergi, og antallet af allergikere i Danmark har været stigende gennem de sidste 20 år.
I værste tilfælde kan et dårligt indeklima – eksempelvis som følge af tobaksrøg eller radioaktiv stråling fra radon i undergrunden – være årsag til alvorlige sygdomme som kræft eller hjertekarsygdomme.
Læs mere på Sundhed.dk.
Den rette luftfugtighed minimerer smitterisikoen
En af de faktorer, som har stor betydning for at skabe et bedre indeklima, er luftfugtighed. Lad os starte med sammenhængen mellem luftfugtighed og luftbåren smitte. Undersøgelser viser, at risikoen for smitte fra en person til en anden minimeres, når den relative luftfugtighed ligger i idealområdet mellem 40-60 %.
Ved ventilering, specielt om vinteren, kan der blive meget tørt indenfor. Når det sker, tørrer vores slimhinder ud. Dermed reduceres deres naturlige evne til at modstå bakterier. Derfor kan befugtning til komfortventilation være en god ide, mener Bo Sterner.
Smitte fra en person til en anden minimeres, når den relative luftfugtighed ligger i idealområdet mellem 40-60 %.
Befugtning til komfortventilation har ikke været meget brugt tidligere, og det er forholdsvis nyt, at bygningsreglementet giver mulighed for befugtning i ikke-industrielle bygninger. Men det er absolut en god ide.
Ifølge Bo Sterner forudsætter det dog, at man styrer anlægget korrekt og måler løbende, så man sikrer, at den relative fugtighed i luften ikke overstiger 60 %. “Hvis det sker, kan der opstå sundhedsrisici, da høj luftfugtighed danner grobund for svamp, råd og skimmel,” uddyber han.
)
Årsager til dårligt indeklima
Der er mange faktorer, som kan have betydning for, om indeklimaet i en bolig er dårligt. Blandt de væsentligste faktorer er:
Støv
Tobaksrøg
Fugt i boligen
Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m.
Temperatur – ofte for lav i ældre boliger og for høj i nyere boliger
Allergifremkaldende stoffer fra pollen, husdyr, husstøvmider og skimmelsvampe
Kemikalier er noget, man skal være ekstra opmærksom på. Det gælder både de forurenende stoffer, der opstår inde i bygningen, og dem, der kommer udefra. I bygningen finder man forskellige forureningskilder. De betegnes samlet som Flygtige Organiske Forbindelser (VOC) og kommer fra afgasninger fra f.eks. bygningsmaterialer, gulvtæpper, møbler, rengøringsmidler og parfume.
De kan måles ved hjælp af kendte instrumenter og kan ventileres væk. Men endnu bedre er det at anvende materialer, som afgasser mindre. Her hjælper forskellige mærkningsordninger på vej, fortæller Bo Sterner.
“Der findes enkelte byggerier i Danmark, der er Svanemærkede. De overholder nogle krav, der definerer, hvilke produkter der ikke må anvendes i de materialer, som monteres i bygningen.
Den Frivillige Bæredygtighedsklasse introducerer ligeledes nogle krav, som skal overholdes, før bygningen må tages i brug. Følger man disse ordninger, vil det mindske forureningen af skadelige stoffer i nybyggeri.
Bo Sterner
Salgsdirektør, Systemair
Tips til at opnå et bedre indeklima
Der er mange ting, vi individuelt kan gøre for at forbedre indeklimaet i vores boliger. Herunder har vi samlet en række tips til, hvad det enkelte individ kan gøre for at opnå et bedre indeklima:
Luft ud flere gange dagligt med minimum 5-10 minutters gennemtræk.
Hold boligens temperatur på 20-22 grader. Skal der spares på energien, kan du dog nøjes med 18-19 grader.
Gør rent mindst en gang om ugen, og sørg for at fjerne gammelt støv, som hvirvles op ved bevægelse og indåndes.
Tør ikke tøj indendørs, da den øgede luftfugtighed forværrer indeklimaet.
Luk døren til badeværelset under og efter bad, så den fugtige luft ikke trænger ud i resten af boligen. Åbn vinduet eller tænd for ventilationen på badeværelset, indtil den fugtige luft er væk.
Tænd emhætten under madlavning, så den varme, fugtige luft ikke sætter sig i boligen.
Sluk elektriske apparater, når de ikke er i brug. Det kan hjælpe med at begrænse mængden af forurenende stoffer i boligen.
Undgå at købe produkter til boligen, som lugter af kemi, og lad nye møbler og andre produkter afgasse, før de stilles indenfor.
Disse tiltag kan alle bidrage til at skabe et bedre indeklima og den rette luftfugtighed i hjemmet. Lige så væsentligt for indeklimaet er det dog, at boligen er udstyret med de rette ventilationsmuligheder.
Korrekt ventilation forbedrer indeklimaet
Foruden de tiltag, man som individ kan gøre i hverdagen, er korrekt ventilation en af de ting, der gør en væsentlig forskel for indeklimaet i boligen – og herved også for beboernes sundhed.
Når udeluften filtreres igennem et ventilationssystem, erstattes den forurenede luft med frisk luft. Samtidig bidrager ventilationen til at fjerne luftforurening fra mennesker, overflader og processer.
Der er forskellige krav til filtreringsgraden, alt efter hvor bygningen er placeret. I byer skal der f.eks. filtreres mere end på landet. Det er også vigtigt at vælge et ventilationssystem, der er fremstillet i overensstemmelse med lokale og internationale miljøregler.
Min vurdering er, at med en optimal ventilering af en bygning, hvor man måler og regulerer ventilationen efter et trivsels- og sundhedsmæssigt optimalområde med f.eks. fugt og VOC taget i betragtning, vil man kunne opnå et sundere indendørs miljø, end det vi har i dag – og det vil naturligvis gøre en forskel for folks generelle sundhed.
Salgsdirektør, Systemair
)
Optimalområder fremfor grænseværdier
Vi skal gøre mere for at fremme opmærksomheden omkring sammenhængen mellem indeklima og sundhed. Der bør sættes mere fokus på sundhed, når vi opholder os indenfor.
Salgsdirektør, Systemair
At skabe et bedre indeklima i landets boliger er et ansvar, som ikke kun kan pålægges den individuelle beboer. Det handler i høj grad også om at sikre, at vi som udgangspunkt ventilerer korrekt i vores bygninger. Det kan vi bl.a. gøre ved at arbejde med optimalområder frem for at arbejde med grænseværdier.
Man bør også se mere på afgasninger i bygninger. De skal beregnes med, når et luftskifte dimensioneres. Vigtigst af alt er at måle på dette løbende og lave behovsstyret ventilation
Er optimalområdet for CO2 f.eks. i en børnehave 700-1000 ppm, hvor 1000 ppm ikke må overskrides, så bør man dimensionere efter optimalområdet frem for den maksimale grænseværdi.
Vi skal arbejde sammen om at minimere sundhedsrisici i vores bygninger, og ventilationsbranchen bør fortsætte med gå i dialog med styrelser og politikere, så der kan blive strammet op bl.a. via bygningsreglementet.
Salgsdirektør, Systemair
Indlægget blev første gang bragt i medlemsmagasinet Teknik & Miljø nr. 6, 2022, og HVAC Magasinet nr. 7, 2022.